Handelsbetingelser

Vi anbefaler at du læser alle handelsbetingelserne nedenfor. Her er et hurtigt overblik:
- Venligst gennemgå din pakke ved modtagelse, dobbelttjek folder, sprækker og indpakninger i kassen. Manglende eller defekte varer skal rapporteres til os via telefon eller mail indenfor rimelig tid efter modtagelsen.
- Er en vare defekt, skal du beholde varen, såfremt du påtænker at klage over denne.

 

1. Gyldighed og Kontrakt med kunden

Disse betingelser gælder for www.easy2party.dk’s aktiviteter i forbindelse med salg og levering af varer til kunden. Easy2party.dk forbeholder sig ret til at ændre disse betingelser på denne hjemmeside og vil informere herom herunder.


Kontrakten mellem Easy2party og kunden oprettes når Easy2party accepterer kundens ordre. Beløbet trækkes fra kunden konto, når afsendelse af varen sker.

 

2. Pris og udbud 

Priserne på alle varer er oplyst i danske kroner og er inklusiv moms. Købet pålægges et fragtgebyr. Der pålægges ikke yderligere gebyrer for brug af kreditkort eller pakning mv. 


Er varen på hjemmesiden er den normalvist på lager. Hvis en vare mod forventning er udsolgt, vil kunden blive informeret herom.

 

3. Betaling

På www.easy2party.dk kan der betales med:

VISA / Dankort
Mastercard
Maestro
American Express


 Kunden pålægges ikke gebyr på korttransaktioner.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra www.easy2party.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Når du handler med www.easy2party.dk indgås aftaler på dansk

 

4. Levering af varer 

Levering sker med PostDanmark. Vi leverer til Danmark.

Easy2party vil levere de bestilte varer ved en af følgende leveringsmetoder:

  • Med omdeling: 64,00 kr.
  • Uden omdeling: 48,00 kr.
  • Levering til firmaadresse: 56,00 kr.
  • Afhentning på adressen: 20,00 kr.

Ovenstående fragtpriser gælder alle ordre op til 25 kg og et udtryk for fragtprisen pr. ordre. Ved køb over 600 kr. er der fri fragt. Ordrer bliver altid afsendt hurtigst muligt alle hverdage, dvs. mandag-fredag.

Easy2party forbeholder sig ret til at dele leveringen op såfremt det er nødvendigt, kunden vil dog blive oplyst herom og vil ikke blive pålagt udgift herved.

Der pålægges ikke told el.lign. på forsendelsen. Levering er normalvist 2-3 hverdage fra afsendelsesdag til leveringsdag, men vi kan ikke garantere leveringsdag. 

Vi sender gerne til udlandet, fragt og ekspedition vil blive pålagt yderligere kr.100,-. Se menuen FRAGT for at tilkøbe fragt til udlandet (herunder Norge, Sverige og Grønland)

 

5. Fortrydelsesret. 

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.easy2party.dk. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

a)     Har modtaget din vare

b)    får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis

c)     får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives skriftligt på e-mail: post@easy2party.dk.

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.  Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du her 

                       

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

 

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. 

Visse varegrupper kan være undtaget af fortrydelsesretten.


Det gælder levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

OBS: Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret. 

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. 

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Du bedes oplyse grunden til at varen returneres, samt om varerne har været taget i brug. Du skal oplyse dit navn, adresse og ordrenummer. Medsend også disse oplysninger i returpakken da det vil lette refunderingen. 

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. 

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: 

Katbjergvej 17, 9550 Mariager

 

Hvad skal jeg sende med tilbage? 

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.  

 

Vi beder yderligere kunden om at notere sig følgende: 

a) For at sikre, at vi modtager varen og i god stand, opfordres du til at sende varen anbefalet og/eller med Track and Trace. Sendes varen som brev med Post Danmark er den ikke forsikret, hvorfor det anbefales at returnere alle varer som Pakke.

b) Vi forsøger altid at refundere beløb inden for en uge af modtagelse af varen, men der kan i sjældne tilfælde gå op til 14 dage efter modtagelse.

c) Såfremt en vare skal byttes, fremsendes den nye vare først efter, vi har modtaget den returnerede vare. Såfremt du ønsker varen hurtigt, opfordres du derfor til at bestille en ny af den pågældende vare i mellemtiden. Vi vil herefter refundere værdien af den originale vare ved modtagelse.

 

6. Reklamation 

Hvis de leverede varer ikke er de varer som kunden bestilte, eller hvis varerne er i forkert antal, er beskadigede eller defekte, skal kunden underrette Easy2party.dk herom inden for rimelig tid. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Har du modtaget en defekt vare skal du beholde varen såfremt du påtænker at klage over denne.

Når du handler på www.easy2party.dk har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Man kan således reklamere over fejl eller mangler som var til stede, da varen blev solgt. Bevisbyrden ligger ved Køber efter de første 6 måneder jvf. købelovens formodningsregel §77a stk. 3.

 

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

 

Varen sendes til:

Katbjergvej 17, 9550 Mariager

 

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

 

Klageadgang 

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte post@easy2party.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

 

Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via naevneneshus.dk, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

 

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - https://ec.europa.eu/consumers/odr/

 

7. Lovgivning og intellektuelle rettigheder 

Købsaftaler indgået med Easy2party, går under dansk lov og lovgivning og alle eventuelle uenigheder vil gå igennem det danske retssystem. 


Al information, data, tekst, grafik, links og computer koder publiceret og tilgængeligt på denne hjemmeside ejes af easy2party.dk og må ikke kopieres på nogen måde uden tilladelse.

 

8. Ansvarsfraskrivelse 

Easy2party følger de regler som dansk lov påkræver. Easy2party ikke holdes ansvarlig for indirekte, tilfældige, specielle, konsekvente skader selvom Easy2party er blevet oplyst om muligheden herfor.

 

9. Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os på www.easy2party.dk, har vi brug for følgende oplysninger: 

Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. 

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Easy2party ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.  

Direktørerne og den dataansvarlige for Wannafind har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på www.easy2party.dk er Wannafind.

Oplysninger afgivet til www.easy2party.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos www.easy2party.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til os via e-mail post@easy2party.dk